Q metoden i anvendelse

Hvad kan Q så bruges til? Og hvorfor skulle man lige vælge at bruge den metode? Det er klart, at metode skal vælges i tæt sammenhæng med det man vil undersøge. For Q metodens vedkommende kan man dog godt tillade sig at sige, den er egnet til at undersøge de helt subjektive elementer i menneskers synspunkter på omgivelserne. Metoden kan bruges til at kortlægge grupperinger af mennesker med samme synspunkter og beskrive, hvad der karakteriserer disse grupper.

Det kvalitative interview er anvendt inden for mange typer af meningstydende forskning og antager mange forskellige former i den praktiske brug. En bestemt form kan derfor også sagtens være brugt med forskellige teoretiske rammer. Udvikling i brugen af Q methodology er et eksempel på dette.

Oprindeligt er metoden ikke konstrueret til kvalitative interviews, som vi kender dem i dag, men er udelukkende baseret på kvantitativ analyse (se baggrund og teori for den oprindelige brug). Men efterhånden som flere videnskabelige grene har fået øjnene op for metoden, er det kvalitative potentiale ved Q blevet synligt.
Der findes en række undersøgelser, hvor det kvalitative rigtigt er blevet udnyttet. Herunder er to eksempler beskrevet - det første kort og det andet mere udførligt om unge førstegangsvælgere under det britiske parlamentsvalg 1997.

Analyse af forskellige forståelser af arbejdspres

Amy Donahues undersøgelse af brandinspektørers forskellige forståelser af rammerne for deres ledelsesopgave er et godt eksempel på denne brug af Q. Hun interviewer 32 personer med en Q sample på 40 udsagn. Disse er konstrueret fra en pulje indsamlede udtalelser på stabsmøder for New Yorks centrale administration for brandkorps, samt udvalgt fra 7 kvalitative interview med inspektører.
Udsagn er f.eks. "My department is more vulnerable to budget cuts than other local agencies and service providers". På baggrund af Q faktoranalyse findes fire grupperinger, der er struktureret af forskellige opfattelser af presset på arbejdspladsen på brandstationen:

1. Low pressure: A mild environment both within and outside of the
     department and very centralized management.

2. Moderate pressure: A mild internal organizational environment,
     harsh external conditions, and centralized management.

3. High pressure: A harsh internal organizational environment, mild
     externalconditions, and very participatory management.

4. Very high pressure: A harsh environment both within and outside of
     the department, and participatory management.

Deltagerne blev under interviewene bedt om at formulere deres bevæggrunde for placeringerne yderst i Q gitteret (mest enig=+3 og mest uenig=-3). Der ligger således et mindre kvalitativt materiale som supplement til faktoranalysen.

Ved at indsamle disse kommentarer får analysen en ny dimension, fordi alle værdier i faktorerne kan sammenholdes med det, brandinspektørerne fortæller i deres reaktion på de 40 udsagn. Årsager, baggrunde og forklaringer på, hvorfor de forskellige elementer i den økonomiske og organisatoriske styring af hver station har den eller den betydning, kommer altså med ved at producere et kvalitativt materiale sideløbende med værdierne i Q gitteret. 

Politik og unge førstegangsvælgere

Andre studier har bygget på en sammensat teoretisk platform med rødder i socialkonstruktionistisk tilgang. Nogle projekter har drejet i retning af et diskursteoretisk sigte, hvor metoden bruges til at fremanalysere en typologi i diskursen (Se Schrøder 05 og McCormack 97). I Una McCormacks undersøgelse analyseres unge britiske førstegangsvælgere og deres opfattelse af det politiske system.
McCormacks studium af unge førstegangsvælgere i det britiske valg 1997 er et eksempel på den diskursorienterede tilgang. I forbindelse med den britiske valgkamp 97 sagde flere kilder, at de unge førstegangsvælgere (18-21 år) ikke kunne identificere sig med det politiske system og den traditionelle partipolitik. Gruppen tilhørte de unge, der var 3-4 år gamle, da Margaret Thatcher indtog Downing Street i juni 1979.

Hypoteserne om de unges vælgeradfærd var, at de ikke udviste politisk engagement, var desillusionerede og kun kunne mobilisere interesse for issue-politics. Una McCormack viser ved Q interview med 34 18 til 23-årige, at dette ikke passede, men at der tværtimod er flere forskellige og sammensatte synspunkter i karakteristikken af unge førstegangsvælgere med forskellige grader af engagement i politik.
 
 

McCormacks fremgangsmåde

Materialet til konstruktion af Q sample blev fundet i forksningspublikationer og politisk litteratur om unges vælgeradfærd, i nyhedsstoffet og vha 13 interviews med personer, der kunne siges at have viden om politik og vælgeradfærd. Dertil blev der gennemført et fokusgruppeinterview med 5 gymnasieelever og et debatforum blev oprettet på nettet. 

Q sample: Dette førte til 67 udsagn udvalgt med inspiration fra Stainton Rogers 1995, der anbefaler en opdeling af udsagnene typer efter tre diskursive domæner: 1) deskriptive udsagn der beskæftiger sig med, hvordan tingene er, 2) teoretiske udsagn der siger noget om, hvorfor tingene er som de er, 3) politik-orienterede udsagn der siger noget om, hvad der bør gøres ved et eller andet problem.

Rex Stainton Rogers erfarer, at respondenter har lettere ved at håndtere udsagnene i Q gitteret, hvis udsagnene kun består af en type udsagn (Rogers 95). Som følge af dette brugte McCormack kun deskriptive udsagn som f.eks ”It frustrates me that people can be politically apathetic”. De 67 udsagn er alle deskriptive og deltagerne tog således stilling til formuleringer om tingenes tilstand. Andre udsagn er
f.eks.: "There is a lack of true choice in this election" og "It's a civic duty to vote".

Analyse: Ved Q faktoranlyse af de 34 udfyldte Q gitre fremkommer syv grupperinger af synspunkter omkring unges holdninger til det politiske system, politikere, demokrati, stemmeret og - praksis. McCormack bad deltagerne notere deres refleksioner over udsagnene i en logbog under interviewet. Til hver faktor knytter der sig dermed en liste af noter om udsagnene fra hver deltager.

Viewpoint 1: Radical Activism er en type synspunkt, der ligner mediernes tale om issue-orienterede unge førstegangsvælgere. De er aktivister, der mere tror på effekten i deres egne aktioner end afgivelse af stemme ved et valg. Deres synspunkt er, at hverken den politiske dagsorden eller politikerne selv berører de vigtige politiske emner tilstrækkeligt. Det er et bedrag at kaste sin stemme ind på et parti eller en politiker, havde en respondent noteret.
Viewpoint 2
: Responsible voting synspunktet om at tage et fælles ansvar. Det er karakteriseret ved en syntese mellem moral og moderne liberalisme. I gruppen er udsagn 25 ("spiritual belief is of great importance when I make my choices about voting") placeret højt, hvilket vidner om en forbindelse mellem religion og ansvar. Sådan tolker McCormack i hvert fald.
Viewpoint 3
: Democratic Liberalism er modsat viewpoint 2 (v2) mere orienteret mod individets stilling i samfundet. Selvstændighed og kulturel frigørelse er dette synspunkts grobund.
Viewpoint 4
: Young Conservatives. I alle andre synspunkter var der repræsenteret forskellige politiske observanser hos respondenterne – her er de alle konservative. Synspunktet er konstitueret på en holdning til stabil Goverment (Burkean). Stemmeretten skal helst ikke influere for meget på politikdannelsen. Alligevel er synspunktet ikke typisk for de konservative, idet religion ikke spiller en rolle.
Viewpoint 5
: I am not a number! Dette synspunkt handler om ikke at ville kategoriseres, men holde individualiteten i hævd. Her tages der afstand fra grupperinger som ”de unge”, men synspunktet indeholder også en vilje til aktiv deltagelse og fordring om at øve politisk indflydelse udover stemmeretten.
Viewpoint 6
: Disaffected Communitarianism er et synspunkt der dækker over en diffus magtesløshed. Individet er kun udstyret med én stemme og må derfor benytte den med omtanke. Ingen tiltro til det politiske system, men ser sig selv som hørende hjemme i samfundet som et hele. McCormack ser dette synspunkt i overenstemmelse med Rosseaus tanker om, at borgeren må forlade sine egne interesser til fordel for samfundet som et hele.
Viewpoint 7
: Frustrated Altruism. Dette synspunkt kommer alene fra en respondent, og der er desværre ikke suplerende noter, der rækker til en god tolkning af synspunktet, men det bygger på en opfattelse af udtrykt selvtilstrækkelighed og egeninteresse blandt politikere, hvilket ikke harmonerer godt med unges typiske åbenhed overfor andre i samfundet.

Konklusion: Debatten om unge og politik kan nuanceres
McCormack kan således argumentere for, at de unges førstegangs vælgeradfærd er mere sammensat, end den herskende opfattelse taler om. Ved at pege på den høje grad af divergens i materialet og på de syv fremanalyserede synspunkter (viewpoints) er der i hvert fald tale om flere nuancer end at unge er uinteresserede, ideologiløse og udelukkende aktionistiske i deres syn på politik.

Analysen rejser tvivl om den herskende opfattelse; beskrevet af Peter Preston, journalist på The Guardian: At unge vælgere er skeptiske og mangler et ideologisk udsyn. De keder sig ved politik og kan ikke identificere sig med det politiske systems institutioner. De unge kan kun forholde sig til ungdomsrelaterede politiske issues, og anvender hellere aktioner som middel end stemmeretten.

Q analysen her viser et mere nuanceret billede. De unges bekendelse til aktionistisk deltagelse i politik er kun repræsenteret i v1 Radical Activism, hvorimod v2, v3 og v6 udtrykker bekymring ved instabiliteten, der følger af aktioner i den politiske proces. Flere af synspunkterne ser også stemmeretten som en betydningsfuld og virkningsfuld institution. Kun v7 kommer i nærheden af de traditionelle karakteristika af de unge som desillusionerede i politik, derimod ekspliciterer v2 Responsible Voting stemmeretten som essentiel for det politiske system. I v5 I am not a number udtrykkes også en modstand mod andre unge, der har særlige kendetegn i politisk henseende (bærer mærker oa).  

McCormack konkluderer endeligt, at ligesåvel som der er en herskende opfattelse af, hvordan børn er og hvordan de skal behandles – er der tilsyneladende en meget begrænset anskuelse af unges adfærd holdninger i politik. Medier og akademiske fora, der diskuterer de unge stiller ganske enkelt kun et smalt og unuanceret billede til rådighed, når de unges vælgeradfærd debateres.

Links til artikler om Q i anvendelse:
Brown Steven (1993) A primer on Q methodology. Operant Subjectivity, vol 18, 3 og 4, p. 91-139
Brown Steven (1996) Q methodology and Qualitative Research, Qualitative Health Research, 6 (4), p. 561-567
Donahue, Amy K (2004) Managerial Perceptions and the Production of Fire Protection, Administration and Society, vol 35, no 6, p. 717-746
Grosswiler, Paul (1997) A Q Methodological Study of Media and Ideology Orientations: Exploring Medium THeory, Critical Theory, and Cultural Studies, Canadian Journal of Communication, vol 22, no 2

Schrøder, Kim C. (2005) Beyond duality: Danes' views on Denmark and the European Union I: Richard Robyn: The changing face of european identity. London: Routledge. Se kort introduktion til bogen.

Andet litteratur:
Rogers, Stainton R.; Stenner, P.; Gleeson K. & Rogers, Stainton W. (1995) Social Psychology: A critical agenda, Hemel Hempstead, Harvester Wheatsheaf, UK