- fordi Q teknikken styrker det kvalitative
Det kvalitative interviewarbejde er udviklet i mange retninger inden for f.eks. deltagerobservation, fokusgrupper eller dybdeinterview. De har hver deres fordele og ulemper set i forhold til det, de vælges til at undersøge. Interviewmetodisk er der nogle få af dem, der integrerer produktionen af tal og tale under interviewsamtalen. F.eks. bruges forskellige skalaer ofte i fokusgrupper til at motivere gruppen i en bestemt retning og samtidig få sat tal på hvordan holdninger er fordelt i gruppen. Med Q methodology er denne integration fuldt udviklet, og kombinationen af tal og tale består i systematisk at få argumenter fra deltagerne, når de udtrykker sig i tal. Samlet er styrkerne ved Q methodologys kvalitative tilgang at:

1) Deltageren får en konkret aktiv rolle i interviewet
2) Typisk høj underholdningsværdi under interviewet
3) Selvreferenceprincip der giver et datamateriale med dybere refleksion
4) Q analyse foregår med kvantitativ og kvalitativ metode i kombination

Deltager føler kontrol og har en aktiv rolle

Kvalitative interviews har til hensigt at frembringe et materiale der gennem analyse kan give forskere eller andre relevant viden om interviewdeltageren på et bestemt område. Interviewet er oftest gennem teoretisk forberedelse tilrettelagt så spørgsmålene kan give svar indenfor på forhånd afgrænsede emner.

Scenen for den type interview har nogle fordele, f.eks. har intervieweren i høj grad kontrol over samtalen og kan styre efter uddybninger af svar, søge opfølgning af interessante aspekter, der opstår spontant m.m. Men dette scenarie har også nogle svagheder. Det bevirker en skæv rollefordeling, der kan betyde deltageren indtager en passiv "besvarerrolle" eller ikke føler frihed til at svare eller påvirkes ved spørgsmålenes formulering. Andre betegner blot dette forhold som naturligt, fordi samtale mellem mennesker altid har en eller anden fordeling af magt givet roller, status og positioner.

I forbindelse med rollerne i dette scenarie byder Q på et alternativ. Metoden er bygget som en kombination af, at deltageren under en enkel instruktion skal reflektere over udvalgte udsagn og samtidig placere dem i et gitter med en skala. Konstruktionen giver deltageren en aktiv og selvstændig rolle, fordi deltageren selv strukturerer processen og overtager styringen med forløbet. Interviews er typisk asymmetriske, dvs det er fortrinsvis intervieweren, der leder og styrer samtalen og initierer svarprocessen. De præstrukturerede spørgeguides, der enten sammensættes i et skema eller anvendes som løsere guides under interview styrer besvarelsen i en grad, der kan være problematisk. Q bryder med denne struktur ved at give deltageren alle spørgsmålene - formuleret som udsagn - på en gang. Se
under interview her.

Høj underholdningsværdi
Deltageren vil meget ofte synes, det er sjovt at deltage i Q interview. Med oplevelsen af at styre og få overblik frigører deltageren tankerne til at kunne reflektere dybere og på en måde "få orden" på nogle synspunkter.  Der udover minder teknikken om at lægge puslespil, hvor udsagnene under hele interviewet kan byttes rundt i gitteret. Dette element ligner et surveyinterview med skema men modsat disse traditionelle spørgeskemaer får deltageren her alle udsagn samtidig og kan derfor tilrettelægge besvarelsesforløbet selv. Derved får deltageren mere frihed og pusleriet med udsagnene opleves ofte underholdende. Læs mere om interview her.  
Q teknik bygger på selvreference
Det er også meget vanskeligt ved traditionelle interviews at få genreret et materiale, hvor deltagerens synspunkter er placeret i en selvreference. Selvreference vil sige, at dét deltageren synes om et emne skal overvejes med reference til eller i forhold til de andre relevante emner. Q er designet så deltageren tvinges til at overveje et synspunkt i relation til andre relevante synspunkter. Under interviewet får deltageren en bunke udsagn på én gang og bedes placere dem inden for et afgrænset svarfelt på en skala. Undervejs skal deltageren tænke sine overvejelser over placeringerne højt og dermed kommer et selvrefererencemønster til syne. Se mere under interview her.
Sådanne mønstre af selvreference er værdifulde i analyser af, hvordan personer tager stilling til komplekse fænomener. Det kan f.eks. være inden for politik, hvor holdninger til EU, indvandrere eller andet er meget sammensatte. Eller som i min undersøgelse, hvordan vælgere bedømmer et partis troværdighed. Politik er oftest modsætningsfyldt, hvor nogle forhold kan stride mod hinanden og kræve mere refleksion - f.eks. at EU er en fordel for mindre landes økonomiske vilkår på det internationale marked, men udgør begrænsninger for nationernes suverænitet. Eller at indvandrere koster samfundet dyrt, men jeg er ikke "sådan en, der tænker penge før mennesker" og Danmark må også overholde konventioners krav om åbenhed overfor folk, der kommer fra undertrykkelse m.m.
I troværdighedsundersøgelsen ønskede vi at belyse samspillet mellem forskellige træk ved de radikales måde at føre politik og disse træks indflydelse på, hvordan vælgerne bedømmer deres troværdighed. Vi valgte derfor Q for at kunne belyse, hvordan vælgerne ser på f.eks. de radikales principfasthed overfor deres arbejde for kompromis'er. 
Q methodology kombinerer kvalitativ og kvantitativ

At vælge metode er naturligvis en proces, der bør være helt nært forbundet til det genstandsfelt, man vil undersøge. Det er ikke lige gyldigt, hvilken metode man vælger til empiriske undersøgelser af forskellig social eller sproglig praksis. I Q methodology er styrken, at der er mulighed for både kvantitativt og kvalitativt at analysere subjektive holdninger hos deltageren. Placeringen af udsagn resulterer i et talsæt, der analyseres kvantitativt og interviewet båndes til samtidig kvalitativ analyse. Dvs. der skabes både et kvantitativt billede af deltagerens subjekt og et kvalitativt materiale, der uddyber deltagerens baggrund for udsagnenes placeringer på skalaen. Læs mere under analyse.

Da Q methodology med en alternativ ramme om interviewet bringer deltageren i centrum, giver det mulighed for at løsrive en del af datakonstruktionen fra forskerens optik. Dermed kan deltagerens helt subjektive opfattelse inden for emnet træde frem kvantitativt og derud over analyseres ved det kvalitative materiale. Man kan sige, at designet er velegnet til i traditionel kvalitativ forstand at søge begrebslig dybde og afdækning af forståelser blandt en deltagergruppe. Normalt kræves et deltagerantal på omkring 30-50 som grundlag for en valid Q faktoranalyse, men det er afhængigt af det valgte genstandsfelt. Læs mere under fremgangsmåde og under Q sample.

Q methodology - et medium for subjektive ytringer

William Stephenson, der konstruerede metoden skriver om denne socialpsykologiske analyse, han kaldte "The modus operandi for a science of subjectivity",at den defineres ved,the condition of viewing things exclusively through the medium of one’s own mind”. Det skal meget enkelt forstås således, at ”al viden om subjektet skal opnås gennem subjektet selv”. Det betyder, at i Q-metodens interview styrer deltagerne i høj grad selv processen og udfaldet, og det er således meregennem dem - end fra dem - vi får den viden om dem, vi søger. Læs mere under baggrund.

Det er klart, at værdien af de nævnte styrker hænger meget sammen med, hvad temaet er for undersøgelsen. Men generelt er holdninger svære at håndtere i kvalitative interviews, fordi relationen mellem interviewer og deltager bl.a. er præget af et magtforhold og af en på forhånd tilrettelagt rækkefølge af spørgsmålene. De nævnte interviewtekniske styrker giver her en anden situation, hvor data ikke i samme grad er under indflydelse af researcherens valg og fortolkning.
Q methodology egner sig i kraft af de nævnte interviewtekniske styrker til undersøgelser af holdninger blandt grupper af aktører i kontaktflader mellem organisationer, internt såvel som eksternt. Det kunne f.eks. være analyser af medarbejdere på forskellige funktionelle niveauer i en organisation eller det kunne være patient-læge kommunikation. Det er her en fordel, at den kvantitative analyse viser aktørernes bagvedliggende tænkemåder og handlingsdispositioner pba. deltagernes placeringer af udsagnene (Se Steven Brown 96), og at disse værdier sammenholdes med en kvalitativ analyse. På samme måde vil diskursive mønstre, der ikke er bundet af en defineret organisationel kontekst kunne konstrueres med et stort udbytte i et Q studium (Se Beyond Duality eller speciale). Læs mere under anvendelse her.
Litteratur:
Brown, Steven R. 1996: Q methodology and Qualitative Research, Qualitative Health Research, 6 (4), p. 561-567