Metodens introduktion i Danmark

Det første danske studium hvor Q methodology anvendes er gennemført af Kim Schrøder, Roskilde Universitet og Søren Esben Hansen, AIM-Nielsen i 2000. Det omfatter en undersøgelse af danskernes holdninger til EU, der er et led i EU forskningsprogrammetThe Changing Face of European Identity: An Eight-Nation Q Study of (Supra)National Attachments. Her anvendes Q methodology, fordi metoden fandtes egnet til at perspektivere forholdet mellem niveauer i europæeres oplevelser og følelser omkring nationalidentitet.Tendensen har været herhjemme, at danskere enten er for eller imod EU.  Det vises her, at den diskursive polære konstruktion omkring opfattelse af EU ikke er helt dækkende. Danskernes identitetsoplevelse i det kontekstuelle krydsfelt mellem EU og Danmark har flere nuancer end denne umiddelbare forståelse. I artiklen Beyond Duality fremlægges resultaterne.

Undersøgelse af Det Radikale Venstres troværdighed

I foråret 2003 gennemførte jeg i samarbejde med Simon Moors en undersøgelse af, hvordan venstrevælgere, SF-vælgere, socialdemokrater, radikale og politikere fra folketingsgruppen i Det Radikale Venstre bedømmer partiets troværdighed. Formålet var at identificere eventuelle forskelle i vælgernes opfattelse af partiets troværdighed set i forhold til Aristoteles definition på ethos i de tre dimensioner: Klogskab, moralsk karakter og velvilje. Vi valgte at bruge Q methodology i empiridannelsen af tre grunde: 

For det første har langt de fleste empiriske studier af troværdighed anvendt R-faktoranalyse, der giver et statisk billede af hvilke dimensioner, modtageren evaluerer med. Vi ville gerne supplere de rene tals analyse med et kvalitativt materiale, der kunne vise dynamikken mellem dimensionerne i forskellige kontekster.

For det andet kunne deltagerne selv forme et udtryk for deres subjektive holdning til de radikales troværdighed gennem den kvantitative datakonstruktion i interviewet. Læs mere under interview.

For det tredie bygger Q-teknikken på et princip om selvreference, hvor hvert udsagn i spørgehorisonten skal ses i forhold til de andre. Dvs interviewdeltageren også skal vurdere udsagnene samlet. Dermed tvinges deltageren til at tænke over sammenhængen mellem svarene. Læs mere under analyse.

Vores analyse viste, at udover venstrevælgere vurderer de radikale med andre dimensioner end socialdemokrater, så er også politikerne i folketingsgruppen 2003 splittet i en professionel og mere folkelig opfattelse af partiets troværdighed. Konklusionen er, at vælgernes tilslutning og enighed i partiets politiske program har en væsentlig indflydelse på, hvordan troværdigheden opleves. Og man kan tale om, at det ideologiske grundsyn hos vælgeren er bestemmende for, om vælgeren overhovedet oplever partiet troværdigt. Læs mere i speciale her.