Formulering af udsagn

Inden vi viser eksempler på, hvordan udsagnene er blevet til, skal vi også nævne, at vi har forsøgt at følge et princip i Q-methodology om semi-naturalistiske formuleringer (Stephenson:78:23; McCormack:97:52). Vi har altså i flere tilfælde anvendt direkte citering fra interviewudskrift i forundersøgelsen eller anden tekst. På nogle områder har vi selv formuleret nogle, fordi vi har ment, det kunne gøre disse områder mere tydelige. Vi har ligeledes søgt at begrænse brugen af forskellige ord og holdt os til at anvende tillid. Det skyldes, at vi fandt det mest dækkende for den dagligdags tale, der er repræsenteret i forundersøgelsen, samt at så er det ikke vores formuleringer, der evt. resulterer i, at deltagerne svarer forskelligt. Endelig har vi taget bestik af den situation, at mange mennesker ikke kender Det Radikale Venstre tilstrækkeligt, og vi har derfor udformet nogle udsagn om politik generelt, så vi kan se udsagnene om de radikale i en referenceramme. Set i bakspejlet erkender vi, at udsagnene har en uønsket stor tematisk bredde og variation i formuleringerne, så det tenderer det uoverskuelige både i interviewsituation og analyse. Men på trods af de mange temaer vi rejser, mener vi, at der er en substans i materialet, der kan benyttes til analyse.

Materialet fra de fire interviews i forundersøgelsen finder vi flere gennemgående forhold, som de fire informanter tænker på omkring de radikales troværdighed. De 49 udsagn dækker disse forskellige aspekter eller træk, og vi har skabt en oversigt indenfor nogle områder. Denne opdeling er udelukkende en praktisk oversigt alene til at håndtere opbygningen af udsagnene. Den er ikke en a priori determineret struktur for områder, vi ønsker at behandle i analysen. De forskellige områder og træk er overlappende og griber ind i hinanden, og da vi ønsker at være åbne og intuitive i belysningen af mulige samspil, følger vi dem ikke stringent til dørs i analysen. I det følgende vil vi heller ikke redegøre for udformningen af samtlige udsagn, men med eksempler anskueliggøre principper og hensigt bag udformningen.

Værdier og politisk holdning
På tværs i interviewmaterialet berøres værdier bag politikken flere steder, men findes i forskellige formuleringer og sammenhænge. En af informant fortæller her: 

”…jeg tror, at noget af det som gør, at jeg synes, at f.eks. Det Radikale Venstre er troværdigt, det handler i bund og grund også om deres værdier. Altså det er deres mærkesager, som jeg synes, det er noget af det, som er vigtigt” (Bilag, D4:42).

Skønt værdier er svære at beskrive, er denne udtalelse om troværdighed et udtryk for eksplicit sammenhæng med den politik, de radikale står for. Vi har her formuleret udsagn (3) ”Det er de radikales politik, der gør partiet troværdigt". Indholdet, holdningen og værdierne og den måde, de radikale forvalter disse på, er områder, der er flettet sammen i mange forskellige udtalelser i forundersøgelses interviews, så det lader sig ikke gøre at kategorisere dem under bestemte områder, som vi var inde på. En af informanterne siger f.eks.:

”Så kan jeg gå videre og sige, hvorfor jeg sammen med mange andre mennesker opfatter Det Radikale Venstre som et meget troværdigt parti. Det er så meget med den første målestok: At de gør, hvad de siger. Det er mindst lige så meget, fordi det er en part, der tør tage nogle upopulære diskussioner, og i det hele taget forholder sig mere upopulistisk til ting. Og ikke lefler for vælgerne. Det er fremmende for et troværdighedsbillede. Uanset næsten om de har ret eller ej. Bare det at de går ind i diskussionen og finder nogle, især inden de økonomiske diskussioner, og finder nogle saglige argumenter, det er simpelthen fremmende for, at man har et billede af, at det er et troværdigt parti” (Bilag, D3:30).

Som vi kan se er principfasthed, upopulisme, modighed og saglighed de centrale elementer i dette, og de fører til udsagnene (35) ”Det Radikale Venstre står fast på deres principper, også selvom det er upopulært”. Den meget typiske hverdagsformulering "at holde, hvad man lover" viser sig også i en lidt anden version her i sidste udtalelse. Vi formulerer det lidt anderledes i udsagnet (33) ”Jeg har tillid til de radikale, fordi de gør det, de siger”.

Pragmatisk politik
Vi har udformet rigtig mange udsagn omkring den måde, de radikale fører politik på. Vi søger her at belyse, hvordan italesættelse ser ud for vores deltagere omkring aspekter såsom; vælgernes indfrielse af forventninger hos Det Radikale Venstre, partiets føling med problemer i samfundet, faglighed, om de radikale går mere op i genvalg end politisk indhold. Derudover vil vi også belyse, hvordan Det Radikale Venstre står sig, når det handler om ubeslutsomhed, valgflæsk, jordnærhed, tale mod bedrevidende, altid at have hjertet med i arbejdet og modstridende signaler fra partiet. I sammenhæng med ovennævnte aspekter har vi føjet nogle særlige udsagn til, der kan sige noget om, hvorvidt deltagerne oplever de radikales troværdighed i forhold til andre parter f.eks. (4) ”Jeg synes, at Det Radikale Venstre er mere troværdigt end Venstre”. Det er her hensigten at få udtalelser fra deltagerne omkring betydningen af politisk afstand mellem partierne, hvilket også hænger sammen med vores anden arbejdshypotese om, at partitilhørsforholdet medfører en bestemt opfattelse af Det Radikale Venstres troværdighed.

Fremtoning
En anden længere række elementer, der syner frem i gennemgangen af de kvalitative interviews i forundersøgelsen, og som jo også berøres af Kock og andre tidligere undersøgelser, er knyttet til politikernes fremtoning i offentligheden. Men det er vores umiddelbare vurdering på baggrund af forundersøgelsen, at der i Det Radikale Venstres folketingsgruppe er fælles tilslutning til en kerne i troværdigheden omkring faglighed og saglighed i det politiske arbejde. Derfor drejer en relativt større del af udsagnene sig også om dette. Det sikrer os bl.a. mulighed for at prøve om denne selvopfattelse i partiet også genfindes blandt vælgerne, hvilket er en del af vores første arbejdshypotese om, at radikale vælgere og politikere ikke har samme opfattelse af partiets troværdighed. Til trods for at dette måske er en idealopfattelse af partiets troværdighed, finder vi også flere udtryk for den betydning, politikernes fremtræden har. En af informanterne beskriver, hvordan fordommene omkring de radikales fremtoning har ændret sig:

”For tre-fire år siden, hvis man spurgte folk, hvordan en radikal så ud, så ville de havde beskrevet Jørgen Estrup, ikke. Som et eksempel ikke. Med en bestemt farvet sweater og bestemte synspunkter. Og så mange radikale er der altså ikke, der ligner Jørgen Estrup” (Bilag D2:22)

Denne informants holdning til fremtoning er tydelig i citatet - der har før været for meget støv og hængerøv over radikale politikere! Stil og image dukker her op som bagvedliggende faktorer, der måske mere forbindes med vælgernes smag og identifikation end opfattelse af troværdighed. På den anden side er disse nærliggende elementer tilstede i tidligere undersøgelser i træk som; charme, tiltalenhed m.fl. (McCroskey:81:30; Jørgensen et al:92:310; Stensbech&Lemeé:99:30; Kock:01:5). Vi har her udformet udsagnet, ”Det er faglighed, der gør de radikale troværdige – ikke politikernes personlige udstråling” (22). Et andet træk ved troværdigheden er politikernes måde at bruge sproget på i argumentation. En informant svarer her på, hvad det er, der gør Marianne Jelved troværdig:

”Hvad er det ved hende, der gør, at jeg synes det. Det er nok den der lidt stille facon uden store fraser og floskler. Det er meget sjældent, man hører hende tale i floskler, synes jeg. Det er oftest meget faktuelt, det hun siger” (Bilag, D4:43).

Vi har formuleret det naturalistiske udsagn, ”De radikales stille facon uden store fraser og floskler gør dem troværdige” (16).

Andre forhold
Et eksempel på andre forhold omkring troværdighed er afsmitning fra partiet og samarbejdspartnere i det politiske arbejde. Her har vi formuleret udsagnet, ”Når man er en radikal politiker, har man automatisk mere troværdighed, end hvis man er en politiker fra et andet parti” (44). I arbejdet med disse få udsagn lægger vi mere vægt på at kunne indhente deltagernes refleksioner over disse forhold end at forfølge dem i kvantitativ analyse.